1 bréf (SGtilJAWorsaae 67-19-10) Bréf frá Forngripasafninu

• Handrit: B/2 1867, 1 Bréf Sigurðar Guðmundssonar og Jóns Árnasonar til J. J. A. Worsaae fyrir hönd Forngripasafnsins
• Safn: Bréfasafn Þjóðminjasafns Íslands
• Dagsetning: 19. október 1867
• Bréfritari: Sigurður Guðmundsson
• Staðsetning höfundar: Reykjavík
• Viðtakandi: J.J. Worsaae
• Staðsetning viðtakanda: Kaupmannahöfn

---

• Lykilorð: Forngripasafn
• Efni:
• Nöfn tilgreind:

---

Til Herr Etatsraad J. J. A. Worsaae

• Texti:

bls. 1

I det vi herved give os den Ære, at henven-
de os skriftlig til Herr Etatsraaden, skulle vi ikke und-
lade at erkjende Modtagelsen af Deres behagelige Skri-
velse 20. November f. A., med Antydninger om forskjellige
Runster i Henseende til Oprettelsen og Restyrelsen af anti-
qariske Samlinger, og navnlig her i Reykjavík. Vi behöve
ikke at forsikkre, at vi med Glæde modtage den Udsigt
til at kunne udvexle vore Anskuelser og det Haab om Bi-
stand, til den herværende lille Samlings Udvikling
og Forögelse, som vi finde i den nævnte Skrifelse,
men vi troe ogsaa at kunne udtale den Forventning, at
vi fra vor Side muligen ville efterhaanden kunne bidrage Ad-
skilligt til at oplyse forskjellige Sider af den Videnskabs= -
green, som her i Særdeleshed kommer i Betragtning, og som
er Gjenstand for vor fælles Interesse.
Som bekjendt er Island i antiquarisk Hen-
seende et ungt Land, og som Fölge heraf mangle vi, om
vi saa maa sige, de förste Afsnit af Oldhistorien (Steenalder,
Broncealder, og den ældste Jernalder). Men denne Mangel
har paa den anden Side den Fordeel, at de Oldtidslevnin-
ger, som her findes, kunne herföres til sikkre Tidsgrændser, og
da de have historiske Tilsnytningspunkter, kunne de saaledes
med stor Sikkerhed bestemmer, og tjene til Udgangspunkt til
at bestemme andre. Detta har allerede viist sin store Nytte

bls. 2

med Hensyn til de forskjellige Gjenstande, som efterhaan-
=den ere sendte herfra til Samlingen i Kjöbenhavn. Imidlertid
er det dog et stort Savn, især med Hensyn til den, som ikke hafe
havt Leilighed til at see de större Samlinger, og for saadanne,
hvis Interesse kun kan vækkes ved at kunne erholde et fuld-
kommere Overblik over den hele Snite af Oldtidslevninger fra
de forskjellige Tidsaldere. Det vilde være til overordentlig
Nytte for vor Samling, hvis den efterhaanden, ved Herr Elatr-
raadens virksomme og meget formaaende Bistand, maatte
kunne erholde en Udvalg Dubletter overladte til den her-
værende Samling, deri, at Museet i Kjöbenhavn efterhaan-
den har erholdt ikke faa interessante Sager herfra, som nu
höre til denne Samlings Prydelser.
Da vi antage, at det muligen vil interessere Herr
Etatsraaden, at höre noget nærmere om vor lille herværende Sam-
ling, dens Oprindelse og Udsigter i antiquarisk Retning,
skulle vi tillade os nogle Bemærkninger i denne Henseende.
De ældste Mindesmærker, vi kunne paavise her hos os,
eller nu kunne vente at faa undersögte med noget Udbytte, det er
deels Ruiner, deels Gravhöie.
Hvad der i saa Henseende er af stor Værdi, det er, at Ste-
derne beholde deres gamle Naven uforvanskede, og Sagernes
Angivelser oplyser ofte ved Efterretninger og eller Stedsnavne, somere

bls. 3

overleverede fra Slægt til Slægt, igjennem mange Tidsaldere.
Af hele Bygninger har man desværre ingen, men for ikke
ret mange Aar tilbage viiste man endnu paa flere Stede
en “Skáli” for en stor Deel, I den gamle Form, med ud-
skaarne Bjelker, Söiler og Bræder. Af disse sidste have
vi reddet et nogle Brudstykker.
Blandt Ruiner ere især at mærke de gamle Thing-
steder, saavel Althingets gamle Samlingssted ved Öxaraa,
som de mindre Herredsthing; men det er kun ved Udgrav-
ninger, vöiagtige Undersögelser, Opmaalinger og Aftegninger,
som man kan vente Udbysse fra disse Öldtidslevninger, altsaa
med större Bekostninger, end vi for Tiden have Udsigt til
at kunne anvende derpaa. Det samme er Tilfældet med-
Ruiner af Afgudstempler, de gamle Befæstninger (virki),
ved enkelte Gaarde eller Thingboder fra den ældste
Tider. Af Gravhöje og Dys findes en ikke ringe Mæng de,
med Angivelse af den Begravnes Navn, men paa de
fleste Steder möder man den uheldige Omstændighed,
at enkelte forventningsfulde Skattegravere have udgravet
mere eller mindre og I den senere Tid har man en dogsaa Exem-
pler paa, at Udlændinge have paa deres Bekostning ladet
foretage Udgravninger, og tale om aarlig at foretage saadan-
ne, uden at Övrigheden har ladet det si være sig magtpa^alig-
gende, at have det mindste Tilsyn dermed. Saavidt vides har
vel Udbyttet af disse Gravninger, foretagne saa af sige ibbride,
og ledede uden Kyndighed, ikke været af nogen Vigtighed, men
det er dog höiligen at beklage, hvis Sligt skulde forgaae mere

bls. 4

hyppigt, uden nogen Orden eller Tilsyn fra det Offent-
liges Side; thidet er let at bevise, at een stor Deel af Old-
sager pa^a denne Maade er bleven öðelagt, foruden alt det,
som man kan lære af Gravhöienes indre Form og Be-
skaffenhed. Ved et særdeles Held, og ved Finderenes smuk-
ke og omsigtige Frem gagnsmaade, er vor Samling kommen i
Besiddelse af et Samlet Fund fra et gammelt Gravsted af
megen Interesse, men sligt kan kun træffe hændelsesviis under
de nuværende Forhold. Kunde det lykkes, at erholde Hidler
til at foretage Udgravninger efter ordnet Plan, vilde man
sikkert kunne gjöre sig Haab om et rigeligere Udbytte af
forskjellig Art, og tillige om at kunne holde samlet, hvad
man nu aarlig maa see vandre bort til Udlandet, eller og
sporlöst forsvinde. Ved ordnede Udgravninger og Under-
sögelser vilde man ogsaa sikkert nok efterhaanden kunne
vente at finde Runestene, og andre Oldtidslevninger med
Indskrifter.
Fra de senere Tider mangle vi her de Mindesmær-
ker af mærkelige Bygninger, som vi kjende andre Steder.
Ulykkeligviis ere nemlig Gispestolenes og Klostrenes Byg-
ninger blevne ganske ödelagte, tildeels strax ved Reforma-
tionens Indförelse. De Mindesmærker, man har fra disse
Tider, ere saaledes af lignende Art, som fra de ældre, nem-
lig deels kun Rudera, deels löse Stykker, som ere bevarede
gjennem Tidernes Löb, og som sikkert endnu mere ville
komme for Dagen, naar man kunde foretage Udgravnin-
ger under kyndig Ledelse. Af gamle Instrumenter og Uten-
siker, Billeder, m. m. , som have tilhört Kirkerne, have
vi allerede modtaget Adskilligt, og kunne vente mere. Af
huuslige Gjenstande, som, f. Ex., Tapeter, Klædningsstykker,

bls. 5

Meubler, Smykker m. m. kan man ogsaa vente et temme-
ligt rigt Udbytte, hvisman ikke der ogsaa mödte den samme
Hindring, som för meldt, nemlig at udenlandske Reisende,
som aarlig gjennemreise Landet og Andre, som have
Penge at byde, bemægtige sig disse Sager, og före dem med sig
til Udlandet, hvor di saa fri störste Delen sporlöst forsvinde.
Ogsaa her vilde en aarlig disponibel Sum, selv af et ringe Belöb,
ved forskjellige Leiligheder kunne gjöre den störste Nytte.
Det er altsaa under disse Forhold, og med disse Udsigter,
som den lille herværende Samling er apstaaet, og voret efterhaanden.
Den begyndte i Aaret 1863 ved at en Privatmand overlod det
Offentlige en lille Samling paa 15 Nummere, han var i Besid-
delse af, paa Befingelse af, at derved maatte blive berundet
en offentlig Samling under Stiffsövrighedens Bestyrelse. Stifts-
övrigheden modtog denne gave, og overdrog til os Undertegnede at
forestave dens Opbevarning, og saavidt muligt sörge for dens
Forögelse. Til Gjemmested maatte vi benytte Stiftsbeilio-
tekets Locale paa Domkirkens Loft, og til de förste Indret-
ninger fik vi 20^rd anviiste af offentlige Midler. Senere hardet
endnu ikke villet lykkes os, uagtet vi paa mange Maader og gjén-
tagne Gange igjennem Althinget haver rettet vore Andragender
paa Samlingens Vegne til Regjeringe, at erholde den hoi^s nöd-
vendige Understöttelse til Samlingens Bedste af det Offentlige.
Togagne har Althinget forgrjæver pet^itioneret om 300^rd aarlig til dette
Øiemed, og nu har det tredje Gang fornyet sit Andragende, som vi
haabe med bedre Held. Den störste Understöttelse, vi hidtil have
vundet for Samlingen, eller smart sagt den eneste, er den Velvillie,
hvormed private Mænd have mödt vore Besrækelser, isar enkelt af
Bondestanden, og nogle blandt Præsterne; fra disse Enkelte have vi
deels faaet Gjenstrande som Foræring til Samlingen, deels nogle sinaae

bls. 6

Sammenskud, som vi have kunnet benytte i Samlingens Interesse.
Paa denne Maade er der nu ved sidste Aars Udlöb voxet op til 35g Num-
mere, men til Datum er der indkomme i det Hele 426 Nr., hvilket om-
trent svarer til 100 Nummere om Aaret. Desuden have vi deels Löf-
ter om flere Gjenstande, deels Kundskab om hvor de ere at finde,
saa at vi i denne Henseende kun mangle nogle Pengemidler til
Transporten, der iövrigt her i Landet er forholdsviis meget dyr og
besværlig. At man ogsaa ved mange Leiligheder kun kan er-
hverve Sager ved Kjöb, forstaaer sig af sig selv.
Da det er en Hovedsag ved Samlinger af denne Art, at
Publikums Opmærksomhed henvendes derpaa, og at Sandsen vækker
for de ældre Gjenstander historiske Vord og Vigtighed, have vi na-
turligviis ladet os det være magtpaaliggende at give Beretninger
i de herværende Blade om Samlingens Oprindelse, og efter-
haanden om dens Tilvæxt. Vi have nu forfattet en samlet. Be-
skrivelse, som vi ved det islandske literaire Selskabs Hjælp
haabe at faa udgivet i Trykken, og særikilt uddeelt til Selskabets
temmelig talrige Medlemmer heri Landet, og maaskee til alle
Sognepræster, hvoraf vi love os de bedste Resultater.
Vi have tilladt os noget udförligt at omtale denne Sag
for Herr Etatsraaden, i det Haab, at det muligen ^dog kunde interesse-
re Dem noget, at vide under hvilke Forhold vor lille Samling er
opstraaet og maa kjæmpe sig igjennem. Hvis de inaalte finde, at
vi i alt Fald have viist en god Tille og Interesse for Sagen, saa
vil det være os en Glæde, men endnu meget mere, hvis vor lille Sem-
ling kunde vinde Deres Opmærksomhed, og meget formaaende
Understöttelse, hvortil den i flere Henseender er frængende
Reykjavík den 19. Oktober 1867.
Ærböðigst:
Sigurður Guðmundsson. Jón Árnason
Til Herr Etatsraad J. J. A. Worsaae, R. D. og D.M pp.
Rosenborg Slot Kjöbenhavn.

---

• Gæði handrits:
• Athugasemdir:
• Skönnuð mynd:

---

• Skráð af: Edda Björnsdóttir
• Dagsetning: Júní 2013

---

Tenglar

Bréf Sigurðar Guðmundssonar og Jóns Árnasonar til J. J. A. Worsaae