Skoða efni 1 bréf (SGtilJAWorsaae 67-19-10) Bréf frá Forngripasafninu

* '''Handrit''': B/2 1867, 1 Bréf Sigurðar Guðmundssonar og Jóns Árnasonar til J. J. A. Worsaae fyrir hönd Forngripasafnsins
* '''Safn''': Bréfasafn Þjóðminjasafns Íslands
* '''Dagsetning''': 19. október 1867
* '''Bréfritari''': Sigurður Guðmundsson
* '''Staðsetning höfundar''': Reykjavík
* '''Viðtakandi''': [http://da.wikipedia.org/wiki/J.J.A._Worsaae J.J. Worsaae]
* '''Staðsetning viðtakanda''': Kaupmannahöfn
----
* '''Lykilorð''': Forngripasafn
* '''Efni''': 
* '''Nöfn tilgreind''': 
----
==Til Herr Etatsraad J. J. A. Worsaae==
* <span style="color:#5b0b16">'''Texti'''</span>: 
''<!-- SETJIÐ BRÉFTEXTA HÉR Á EFTIR. (EF FLEIRI EN EITT BRÉF, SKAL SETJA TITIL Á MILLI: == (TITILL) == )-->
===bls. 1===
<br/>I det vi herved give os den Ære, at henven-
<br/>de os skriftlig til Herr Etatsraaden, skulle vi ikke und-
<br/>lade at erkjende Modtagelsen af Deres behagelige Skri-
<br/>velse 20. November f. A., med Antydninger om forskjellige
<br/>Runster i Henseende til Oprettelsen og Restyrelsen af anti-
<br/>qariske Samlinger, og navnlig her i Reykjavík. Vi behöve
<br/>ikke at forsikkre, at vi med Glæde modtage den Udsigt
<br/>til at kunne udvexle vore Anskuelser og det Haab om Bi-
<br/>stand, til den herværende lille Samlings Udvikling
<br/>og Forögelse, som vi finde i den nævnte Skrifelse,
<br/>men vi troe ogsaa at kunne udtale den Forventning, at
<br/>vi fra vor Side muligen ville efterhaanden kunne bidrage Ad-
<br/>skilligt til at oplyse forskjellige Sider af den Videnskabs=
-<br/>green, som her i Særdeleshed kommer i Betragtning, og som
<br/>er Gjenstand for vor fælles Interesse.
<br/>	Som bekjendt er Island i antiquarisk Hen-
<br/>seende et ungt Land, og som Fölge heraf mangle vi, om
<br/>vi saa maa sige, de förste Afsnit af Oldhistorien (Steenalder,
<br/>Broncealder, og den ældste Jernalder). Men denne Mangel
<br/>har paa den anden Side den Fordeel, at de Oldtidslevnin-
<br/>ger, som her findes, kunne herföres til sikkre Tidsgrændser, og
<br/>da de have historiske Tilsnytningspunkter, kunne de saaledes
<br/>med stor Sikkerhed bestemmer, og tjene til Udgangspunkt til
<br/>at bestemme andre. Detta har allerede viist sin store Nytte
===bls. 2===
<br/>med Hensyn til de forskjellige Gjenstande, som efterhaan-
<br/>=den ere sendte herfra til Samlingen i Kjöbenhavn. Imidlertid
<br/>er det dog et stort Savn, især med Hensyn til den, som ikke hafe
<br/>havt Leilighed til at see de större Samlinger, og for saadanne,
<br/>hvis Interesse kun kan vækkes ved at kunne erholde et fuld-
<br/>kommere Overblik over den hele Snite af Oldtidslevninger fra
<br/>de forskjellige Tidsaldere. Det vilde være til overordentlig
<br/>Nytte for vor Samling, hvis den efterhaanden, ved Herr Elatr-
<br/>raadens virksomme og meget formaaende Bistand, maatte
<br/>kunne erholde en Udvalg Dubletter overladte til den her-
<br/>værende Samling, deri, at Museet i Kjöbenhavn efterhaan-
<br/>den har erholdt ikke faa interessante Sager herfra, som nu
<br/>höre til denne Samlings Prydelser.
<br/>	Da vi antage, at det muligen vil interessere Herr
<br/>Etatsraaden, at höre noget nærmere om vor lille herværende Sam-
<br/>ling, dens Oprindelse og Udsigter i antiquarisk Retning,
<br/>skulle vi tillade os nogle Bemærkninger i denne Henseende.
<br/>	De ældste Mindesmærker, vi kunne paavise her hos os,
<br/>eller nu kunne vente at faa undersögte med noget Udbytte, det er
<br/>deels Ruiner, deels Gravhöie.
<br/>	Hvad der i saa Henseende er af stor Værdi, det er, at Ste-
<br/>derne beholde deres gamle Naven uforvanskede, og Sagernes
<br/>Angivelser oplyser ofte ved Efterretninger <del>og</del> eller Stedsnavne, somere
===bls. 3===
<br/>overleverede fra Slægt til Slægt, igjennem mange Tidsaldere.
<br/>Af hele Bygninger har man desværre ingen, men for ikke
<br/>ret mange Aar tilbage viiste man endnu paa flere Stede
<br/>en “Skáli” for en stor Deel, I den gamle Form, med ud-
<br/>skaarne Bjelker, Söiler og Bræder. Af disse sidste have
<br/>vi reddet <del>et</del> nogle Brudstykker.
<br/>	Blandt Ruiner ere især at mærke de gamle Thing-
<br/>steder, saavel Althingets gamle Samlingssted ved Öxaraa,
<br/>som de mindre Herredsthing; men det er kun ved Udgrav-
<br/>ninger, vöiagtige Undersögelser, Opmaalinger og Aftegninger,
<br/>som man kan vente Udbysse fra disse Öldtidslevninger, altsaa
<br/>med större Bekostninger, end vi for Tiden have Udsigt til
<br/>at kunne anvende derpaa. Det samme er Tilfældet med-
<br/>Ruiner af Afgudstempler, de gamle Befæstninger (virki)<del>,</del>
<br/>ved enkelte Gaarde eller Thingboder fra den ældste
<br/>Tid<del>er</del>. Af Gravhöje og Dys findes en ikke ringe Mæng de,
<br/>med Angivelse af den Begravnes Navn, men paa de
<br/>fleste Steder möder man den uheldige Omstændighed,
<br/>at enkelte forventningsfulde Skattegravere have udgravet
<br/>mere eller mindre og I den senere Tid har man en dogsaa Exem-
<br/>pler paa, at Udlændinge have paa deres Bekostning ladet
<br/>foretage Udgravninger, og tale om aarlig at foretage saadan-
<br/>ne, uden at Övrigheden har ladet det <del>si</del> være sig magtpa<sup>a</sup>lig-
<br/>gende, at have det mindste Tilsyn dermed. Saavidt vides har
<br/>vel Udbyttet af disse Gravninger, foretagne saa af sige ibbride,
<br/>og ledede uden Kyndighed, ikke været af nogen Vigtighed, men
<br/>det er dog höiligen at beklage, hvis Sligt skulde forgaae mere
===bls. 4===
<br/>hyppigt, uden nogen Orden eller Tilsyn fra det Offent-
<br/>liges Side; thidet er let at bevise, at een stor Deel af Old-
<br/>sager pa<sup>a</sup> denne Maade er bleven öðelagt, foruden alt det,
<br/>som man kan lære af Gravhöienes indre Form og Be-
<br/>skaffenhed. Ved et særdeles Held, og ved Finderenes smuk-
<br/>ke og omsigtige Frem gagnsmaade, er vor Samling kommen i
<br/>Besiddelse af et Samlet Fund fra et gammelt Gravsted af
<br/>megen Interesse, men sligt kan kun træffe hændelsesviis under
<br/>de nuværende Forhold. Kunde det lykkes, at erholde Hidler
<br/>til at foretage Udgravninger efter ordnet Plan, vilde man
<br/>sikkert kunne gjöre sig Haab om et rigeligere Udbytte af
<br/>forskjellig Art, og tillige om at kunne holde samlet, hvad
<br/>man nu aarlig maa see vandre bort til Udlandet, eller og
<br/>sporlöst forsvinde. Ved ordnede Udgravninger og Under-
<br/>sögelser vilde man ogsaa sikkert nok efterhaanden kunne
<br/>vente at finde Runestene, og andre Oldtidslevninger med
<br/>Indskrifter.
<br/>	Fra de senere Tider mangle vi her de Mindesmær-
<br/>ker af mærkelige Bygninger, som vi kjende andre Steder.
<br/>Ulykkeligviis ere nemlig Gispestolenes og Klostrenes Byg-
<br/>ninger blevne ganske ödelagte, tildeels strax ved Reforma-
<br/>tionens Indförelse. De Mindesmærker, man har fra disse
<br/>Tider, ere saaledes af lignende Art, som fra de ældre, nem-
<br/>lig deels kun Rudera, deels löse Stykker, som ere bevarede
<br/>gjennem Tidernes Löb, og som sikkert endnu mere ville
<br/>komme for Dagen, naar man kunde foretage Udgravnin-
<br/>ger under kyndig Ledelse. Af gamle Instrumenter og Uten-
<br/>siker, Billeder, m. m. , som have tilhört Kirkerne, have
<br/>vi allerede modtaget Adskilligt, og kunne vente mere. Af 
<br/>huuslige Gjenstande, som, f. Ex., Tapeter, Klædningsstykker,
===bls. 5===
<br/>Meubler, Smykker m. m. kan man ogsaa vente et temme-
<br/>lig<del>t</del> rigt Udbytte, hvisman ikke der ogsaa mödte den samme
<br/>Hindring, som för meldt, nemlig at udenlandske Reisende,
<br/>som aarlig gjennemreise Landet og Andre, som have
<br/>Penge at byde, bemægtige sig disse Sager, og före dem med sig
<br/>til Udlandet, hvor di saa fri störste Delen sporlöst forsvinde.
<br/>Ogsaa her vilde en aarlig disponibel Sum, selv af et ringe Belöb,
<br/>ved forskjellige Leiligheder kunne gjöre den störste Nytte.
<br/>	Det er altsaa under disse Forhold, og med disse Udsigter,
<br/>som den lille herværende Samling er apstaaet, og voret efterhaanden.
<br/>Den begyndte i Aaret 1863 ved at en Privatmand overlod det
<br/>Offentlige en lille Samling paa 15 Nummere, han var i Besid-
<br/>delse af, paa Befingelse af, at derved maatte blive berundet
<br/>en offentlig Samling under Stiffsövrighedens Bestyrelse. Stifts-
<br/>övrigheden modtog denne gave, og overdrog til os Undertegnede at
<br/>forestave dens Opbevarning, og saavidt muligt sörge for dens
<br/>Forögelse. Til Gjemmested maatte vi benytte Stiftsbeilio-
<br/>tekets Locale paa Domkirkens Loft, og til de förste Indret-
<br/>ninger fik vi 20<sup><u>rd</u></sup> anviiste af offentlige Midler. Senere hardet
<br/>endnu ikke villet lykkes os, uagtet vi paa mange Maader og gjén-
<br/>tagne Gange igjennem Althinget haver rettet vore Andragender
<br/>paa Samlingens Vegne til Regjeringe, at erholde den hoi<sup>s</sup> nöd-
<br/>vendige Understöttelse til Samlingens Bedste af det Offentlige.
<br/>Togagne har Althinget forgrjæver pet<sup>it</sup>ioneret om 300<sup><u>rd</u></sup> aarlig til dette
<br/>Øiemed, og nu har det tredje Gang fornyet sit Andragende, som vi
<br/>haabe med bedre Held. Den störste Understöttelse, vi hidtil have
<br/>vundet for Samlingen, eller smart sagt den eneste, er den Velvillie,
<br/>hvormed private Mænd have mödt vore Besrækelser, isar enkelt af
<br/>Bondestanden, og nogle blandt Præsterne; fra disse Enkelte have vi
<br/>deels faaet Gjenstrande som Foræring til Samlingen, deels nogle sinaae
===bls. 6===
<br/>Sammenskud, som vi have kunnet benytte i Samlingens Interesse.
<br/>Paa denne Maade er der nu ved sidste Aars Udlöb voxet op til 35g Num-
<br/>mere, men til Datum er der indkomme i det Hele 426 Nr., hvilket om-
<br/>trent svarer til 100 Nummere om Aaret. Desuden have vi deels Löf-
<br/>ter om flere Gjenstande, deels Kundskab om hvor de ere at finde,
<br/>saa at vi i denne Henseende kun mangle nogle Pengemidler til
<br/>Transporten, der iövrigt her i Landet er forholdsviis meget dyr og
<br/>besværlig. At man ogsaa ved mange Leiligheder kun kan er-
<br/>hverve Sager ved Kjöb, forstaaer sig af sig selv.
<br/>	Da det er en Hovedsag ved Samlinger af denne Art, at
<br/>Publikums Opmærksomhed henvendes derpaa, og at Sandsen vækker
<br/>for de ældre Gjenstander historiske Vord og Vigtighed, have vi na-
<br/>turligviis ladet os det være magtpaaliggende at give Beretninger
<br/>i de herværende Blade om Samlingens Oprindelse, og efter-
<br/>haanden om dens Tilvæxt. Vi have nu forfattet en samlet. Be-
<br/>skrivelse, som vi ved det islandske literaire Selskabs Hjælp
<br/>haabe at faa udgivet i Trykken, og særikilt uddeelt til Selskabets
<br/>temmelig talrige Medlemmer heri Landet, og maaskee til alle
<br/>Sognepræster, hvoraf vi love os de bedste Resultater.
<br/>	Vi have tilladt os noget udförligt at omtale denne Sag
<br/>for Herr Etatsraaden, i det Haab, at det muligen <sup>dog</sup> kunde interesse-
<br/>re Dem noget, at vide under hvilke Forhold vor lille Samling er 
<br/>opstraaet og maa kjæmpe sig igjennem. Hvis de inaalte finde, at
<br/>vi i alt Fald have viist en god Tille og Interesse for Sagen, saa
<br/>vil det være os en Glæde, men endnu meget mere, hvis vor lille Sem-
<br/>ling kunde vinde Deres Opmærksomhed, og meget formaaende
<br/>Understöttelse, hvortil den i flere Henseender er frængende
<br/>	Reykjavík den 19. Oktober 1867.
<br/>Ærböðigst:
<br/>Sigurður Guðmundsson. Jón Árnason
<br/>Til Herr Etatsraad J. J. A. Worsaae, R. D. og D.M pp.
<br/>Rosenborg Slot Kjöbenhavn.
<!--BRÉFTEXTI ENDAR HÉR -->''
----
* '''Gæði handrits''': 
* '''Athugasemdir''': 
* '''Skönnuð mynd''': 
----
* '''Skráð af''': Edda Björnsdóttir
* '''Dagsetning''': Júní 2013

----
==Sjá einnig==
==Skýringar==
<references group="sk" />
==Tilvísanir== 
<references />
==Tenglar==

[[Category:Bréf]][[Category:Þjóðskjalasafn]][[Category:Bréf Sigurðar Guðmundssonar og Jóns Árnasonar til J. J. A. Worsaae]][[Category:All entries]]